Home
Anlægget
Teknik
Fotogalleri
Kontakt Gp-Mjk
Webdesign af www.msdata.dk
 
Velkommen.

 

Klubben blev startet i 1985, og lokalerne blev stillet til rådighed af boligselskabet BS 61. Klubben råder således over 140m2 hvoraf ca. 80 m2 dækkes af anlægget som er bygget op på fritstående borde.

Klubben har såvel en juniorafdeling som en seniorafdeling. Juniorafdelingen har 6 medlemmer, som alle har tilknytning til lokalområdet. Seniorafdelingen har 12 - 15 aktive medlemmer.

GP-Mjk, eller Gersagerparkens Modeljernbaneklub startede som en 2-skinneklub. Efter nogen tid blev en mindre 3-skinnestrækning taget i anvendelse - og i år 2000 siden blev den sidste 2-skinne strækning taget ud af drift for at give plads til det 3-skinneanlæg som vi kører på i dag. Klubben har tradition for at udnytte ideer og materialer optimalt. Hvad vi inspireres til forsøger vi så vidt muligt at fremstille i klubben så det kan tilpasses vore forhold og betingelse. Dette har i årenes løb givet anledning til mange problemer - men også mange anderledes løsninger som det positive resultat heraf.

Vi kan blandt andet køre digitale og analoge tog imellem hinanden, hvilket er en fordel for de realistiske detaljer den digitale drift tilfører vores hobby. Oven i dette har Carlsbergs Idelegat ydet klubben en støtte som har betydet meget for udviklingen- og standarden ved vores togsimulator og vejanlæg med Faller Car System. Klik på pæren og se legatets hjemmeside. Tilllige har klubben et godt samarbejde med Kystbanen. En kompetent forhandler som fortjener et besøg af enhver entusiast. Klik på forretningens logo og se hjemmesiden.

Du har mulighed for at besøge vores klub!!! -Ring til en kontaktperson og træf en aftale.
Vi laver gerne særlige aftaler med andre modeljernbaneklubber, men har generelt åbent for gæster den første mandag i måneden.
Find kontaktpersonerne i menuen "Kontakt GP-Mjk".


Vel mødt
GP-Mjk Banestyrelsen